20. april 2024
Kalender for nordjyllands aktiviteter
27-04-2024 08:00:00 Kørsel med Familier til Kræftramte Børn
Vores traditionelle arrangement i samarbejde med Familier med kræftramte børn og militæret, der er rundstykker til dem der kommer kl.8 og hjælper med bordopstilling, kl.10 kommer børnefamilierne og kører med, til middag sørger FMKB for lækker frokost til de tilmeldte, sidste frist for tilmelding til rundstykker og middagsmad 10/4-2024 på mail@benjamin-jensen.dk 

Sted:  Militære øvelses terræn i Hvorup
Adresse:  Gammel Hvorupvej
Kontakt vedr. arrangementet:   Benjamin Jensen, email: mail@benjamin-jensen.dk, telefon: 23423712

05-05-2024 09:00:00 Grønt bevis
I et samarbejde mellem Nord-, Øst- og Vestjylland afvikles der grundlæggende terrænkursus (grønt bevis) søndag den 5. maj med start hos Sjelle Autoværksted.
Chefinstruktør Jan Bertelsen tager dig med igennem teorien bag terrænkørsel efterfulgt af teknisk gennemgang af din biltype og en let frokost.
Efter frokost skal du prøve kræfter med teori i praksis i egen bil i Bertelsens Grusgrav i Randers med en instruktør ved din side.
Kurset er gratis og kun for klubbens medlemmer.
Af hensyn til forplejning, skal der ske tilmelding til charlotte_abel@live.dk eller sms tlf. 71786210 senest tirsdag den 30. april 

Sted:  Sjelle Autoværksted
Adresse:  Langelinie 49, 8464 Galten
Kontakt vedr. arrangementet:   Charlotte Abel, email: charlotte_abel@live.dk, telefon: 71786210

18-05-2024 10:00:00 Pinsetur
Vi kører vores traditionsrige tur langs vestkysten fra Ejstrup strand mod råbjerg mile med diverse is stop og med overnatning på tårnby strand camping. 

Sted:  Ejstrup strand
Adresse:  sandmosevejen på p-plads for enden af vejen
Kontakt vedr. arrangementet:   Benjamin Jensen, email: mail@benjamin-jensen.dk, telefon: 23423712

24-05-2024 18:00:00 Fra Nørresundby til Aalborg Via Agger
Fra Aalborg til Aalborg via Agger
Fredag
Afgang Kvickly Ekstra Bouet kl. 15 fredag den 31. maj 2024, vi kører via Gøl til Aggersundbroen hvor der drikkes en kop kaffe.
Videre over Vejlerne til Amtoft og dæmningen ved Østervig og videre et sted omkring Hovsøre havn. Her spiser
og overnatter vi.
Lørdag
Kører gennem Thisted til Vildsundbroen og sydover mod Agger. Her finder vi et sted og drikke kaffe. Færgen over
til Agger og videre til Lemvig. Så går turen nord over mod glyngøre og til Branden havn hvor vi holder kaffepause.
Efter pausen går det videre til Limfjordsbrænderiet og færgen til Hvalpsund. Turen går nord over mod Trend hvor
vi overnatter et sted ved fjorden. Vi er der ved 16 tiden så der god til et en svømmetur og lave lejr for natten.
Søndag
Vi kører ved 10 tiden og kører op over Næsbydale over løgstør og aggersund, og derfra via Nibe til Fædrgelejet
til Egholm. Her spiser vi frokost og siger farvel.
Vi forsøger at holde pauser ind imellem. Folk kan træde til og fra på de punkter de ønsker.
På turen bliver der betaling til 2 færger og kr. 30 for overnatning om lørdagen.
Der er max plads til 10 biler, så først til mølle, ingen påhængskøretøjer.
Tilmelding Kontakt Per Thomsen, 20730304 

Sted:  Kvickly
Adresse:  Luftbrovej 17 Nørresundby
Kontakt vedr. arrangementet:   Per Thomsen , telefon: 20730304

08-06-2024 12:00:00 Isens dag
Vi mødes kl. 13 ved mejeriet, gratis softice og bil udstilling.
 

Sted:  Ryå is, Aabybro mejeri
Adresse:  Brogårdsvej 148, 9440 Aabybro
Kontakt vedr. arrangementet:   Benjamin Jensen, email: mail@benjamin-jensen.dk, telefon: 23423712

21-07-2024 12:00:00 LA 2024
Region Vestjylland har allieret sig med gode venner og kan nu tilbyde en uge med masser af terrænkørsel, sjove aktiviteter, socialt samvær og off-grid camping ved Skovhuset.
Region Vestjylland havde bestyrelsesmøde i påskeferien og under punktet om kommende arrangementer, faldt snakken på den kedelige situation med klubbens landsarrangement i 2024. Selv om vi allerede havde oplevet en del modvind, i forhold til at afholde LA2024, blev vi enige om at det var et forsøg værd igen, nu hvor der ikke var andre til det. Det betyder også at vi på dette tidspunkt, ikke kan præsentere et program endnu. Vi kan dog med glæde, fortælle om de ting vi ved allerede nu.
Hvor skal vi være?
Campingområdet vi benytter i år er ved Skovhuset. Det er kendt fra LA2021 og var en kæmpe succes. Derfor bruger vi området igen i år og håber at kunne gentage succesen. Der er mulighed for at ligge på græs, men er der nogen som ønsker at bo i skoven, med god plads omkring jer, så er der også mulighed for det. Der vil ikke være strøm på pladserne, da det fungerer som et off-grid camping område. Har du brug for strøm til livsvigtigt udstyr, så finder vi naturligvis ud af det. Det vil også være muligt at lade telefoner, tablets og andet lignende udstyr nede ved Skovhusets bygninger.
Når vi over 10 tilmeldte pladser, hvilket vi naturligvis satser på, så sætter vi et telt op på pladsen ved bygningerne, hvor vi kan spise, feste og hygge sammen. Der vil også blive opsat vogn med bad og toilet, tæt ved teltet.
Derudover kan Skovhusets normale faciliteter også benyttes, hvor der findes stor pejsestue, sovesale, køkken, bad og toiletter.
Hver aften starter vi den store grill, hvor medbragt mad kan grilles og åbner baren. Der vil kunne købes drikkevarer til meget rimelige priser. Fredag aften er der fællesspisning i teltet med mad ude fra, det er frivilligt og vil kunne tilkøbes ved tilmelding.
Hvad skal vi lave?
Vi har sørget for masser af legeplads i Uge 30. Fra mandag til og med fredag vil der være åbent i Team Bertelsen Off Road Center. Her vil der være planlagte aktiviteter, blandt andet trophy og masser af frikørsel. Derudover vil der også være mulighed for frikørsel mandag-lørdag i Hedeager Offroad. I uge 30 er Hedeager Offroad også åbent for andre uden for DLRK, så der vil være forskellige 4x4 biler at opleve i Hedeager.
Der vil også være muligheder for køreture i området og mindst en planlagt greenlaning, hvor vi viser lidt af den midtjyske natur.
Vi er kun nogle ganske få medlemsnumre, til at lave dette landsarrangement, derfor håber vi at der er nogen af jer derude, som kunne tænke sig at assistere med nogle aktiviteter. Har du en aktivitet, som du rigtig gerne vil stå for eller hjælpe med, så giv besked. Der kommer meget mere om dette, når vi kommer lidt længere med planlægningen.
Hvornår er det?
Som altid er landsarrangementet i Uge 30. Pladsen åbner for ankomst søndag den 21/7, kl 12. Arrangementet slutter den 28/7.
Hvad koster det?
For at gøre arrangementet ekstra attraktivt og få så mange som muligt med, har vi lavet en meget skarp pris. Hele ugen koster per campingenhed (bil/vogn/telt) kun 1050 kr.
Tilmeldingen åbner snart.
Vi ses.
Med venlig hilsen
Region Vestjylland 

Sted:  Skovhuset
Adresse:  Bjerrevej 100, 8840 Rødkærsbro
Kontakt vedr. arrangementet:   Klaus Gadegaard, email: gadegaardkl@hotmail.com

23-08-2024 16:00:00 weekend i mosen
weekendhygge med terrænkørsel og overlanding i naturskønne omgivelser. 

Sted:  Betty
Adresse:  Milrimvej 101, jerup
Kontakt vedr. arrangementet:   Benjamin Jensen, email: mail@benjamin-jensen.dk, telefon: 23423712

Nordjysk Login
Medlemsnr:
Password:

Dansk Land Rover Klub er en landsdækkende interesserorgination Hvis formål det er at sprede interessen for og omkring Land Rover. Læs mere om klubben på dens officielle hjemmeside.

www.dlrk.dk
Praktiske links på DL-RK